1. Opløs gæren i lidt af mælken. Hæld resten af mælken i. Tilsæt margarine i små stykker, sukker, salt, kardemomme og det meste af melet.
2. Rør kraftigt i dejen, indtil den er blank og smidig. Lad dejen hæve overdækket i ca. 30 min. ved stuetemperatur på et sted uden træk.
3. Læg dejen ud på et melet bord, og ælt den let. Del dejen i to, og form den til store boller. Lad bollerne hvile nogle minutter, inden du ruller dem ud. I mellemtiden kan du røre fyldet til en smidig masse.
4. Rul dejen let ud til to rektangler, ca. 60x25 cm, med så lige kanter som muligt. Løft dejen af og til, og læg mel under, så dejen ikke sætter sig fast.
5. Smør fyldet ud. Rul dejen sammen fra den lange side, ikke for hårdt. Skær hver rulle i ca. 30 stykker. Stil stykkerne med snitfladen opad i papirforme eller direkte på en plade med bagepapir. Dæk bollerne med et viskestykke, og lad dem hæve i ca. 30 min. Opvarm ovnen til 250 °C.
6. Tryk forsigtigt på en snegl. Hvis dejen hurtigt hæver sig, er den bageklar. Pensl dem med pisket æg, og strø perlesukker på. Bag sneglene midt i ovnen i 5-8 minutter. Lad sneglene køle af på risten under et viskestykke.
Bestil opskriftsserien Hjemmebag idag – og få de bedste bageopskrifter på alt lige fra lækre muffins til festlige tærter og pizzaer!